Dag 12, Lake Isabella

Så gik turen fra storbyens susen og varme mod ørkenen og heden. Vi havde sat vækkeur til tidligt, da vi havde 300 miles foran os idag. Vi stod op og fik lækker morgenmad ude foran Camperen.  Efter vi havde snakket med naboen der var kommet hjem kl 2 i nat, gik turen direkte ud af byen.

Vi fik lige set lidt af byen og af "landet" i Las Vegas, der er åbenbart et sted børnene går i skole og folk bor (dem som sikkert arbejder der 😊 ). 

Vi havde heldigvis fyldt vores kæmpe drinksglas fra igår med dejligt koldt vand. Det var hårdt tiltrængt idag, da turen først gik mod Death Valley. Turen dertil var nogenlunde nem, vi havde set hjemmefra at de lovede 38 grader i skyggen, men tænkte et øjeblik midt ude i ørkenen, hvorfor måler man temperaturen i skyggen når der ikke er skygge i en ørken!? 

Området i Death Valley var utroligt smukt, bjerge med og uden sne på. Ørken var der også men ikke som vi havde troet, der var også grønne planter og træer. 

Turen gik nu ud af ørkenen og mod Lake Isabella, det var noget af en hård nyser, jeg havde lokket Naja til at køre resten af vejen, så skulle jeg nok overtage kortføringen, sammen med trunten (vores GPS). Det skulle så vise sig at blive noget af en udfordring, Trunten levede virkelig op til sit navn.

Der gik ikke længe før skiltet med at de næste 22 miles måtte AirCon ikke være tændt. Efter det en masse dejlige bakker og bjerge at se og køre i. Hvor det svingede fra under havets overflade til 6000 fod over havets overflade, og en masse dejlige sving op og ned. Ja jeg indrømmer gerne at skiltet med noget i retningen af "hold ind til siden og tjek dine bremser" ikke helt var det jeg forstod ved det. Mere noget i retningen af "trænger du til et break tag et hvil her" Haha. (Den der ler sidst ler nok bedst). Men vi fandt ud af hvad der stod. Da først stigningen gik ned fra 7000 fod over til 400 fod under havets overflade, skulle bremsen bruges flittigt da det svingede sådan!

Efter Trunten og jeg havde ledt Naja ud på den "korteste" rute med opfræset asfalt så det var en kæmpe bumlet grusvej og øjnene virkelig hvilede på benzinmåleren der nærmede sig bunden, kom vi endelig på god vej og turen gik mod en lille nærmest uopdaget by og vi fik igen fyldt tanken med over 100 L brændstof. Og turen kunne nu roligt gå de næste næsten 100 miles videre til campingpladsen med Torben for rettet da Naja var mere end træt af at sidde bag rettet.

Det er en rigtig dejlig plads vi ligger på, dejligt temperaturen her til aften igen er faldet, og er mere normal og til at holde ud.

Nu er vi godt trætte og nyder lidt slik og rosevin til mørket på himlen, til naboernes bålsteder og vores Citonella myggelys. Vi kommer til at sove godt i nat!