Sommergrønt / Kartoffelsalat

Denne kartoffelsalat har jeg lavet flere gange, en af de gange der nok var den vigtigste gang var til min svendeprøve som Ernæringsassistent.

Det er en super lækker sprød sommergrønt med vinaigrette eller kartoffelsalat om man vil.

Senest lavede jeg den til Naja og Michaels 74 års fødselsdag, godt nok længe siden jeg havde lavet den så fik købt lidt for stort ind til 20 personer. Mål og vægt i opskriften er selvfølgelig kun vejledende men 8 kg. kartofler og 4 kg. gulerødder og 1 kg. bulgur var nok lidt i overkanten til 20 personer. Så efter at have handlet ind fandt jeg min originale opskrift frem, som lyder følgende.

Til 4 pers.

Ingredienser til salaten:
40 g. Grov bulgur
4 g. Gurkemeje / Karry
400 g. Små kartofler
160 g. Gulerødder
80 g. Radisser
40 g. Rødløg
80 g. Sukkerærter, Halve
8 g. Salt
4 g. Peber
8 g. Persille
8 g. Mynte

Ingredienser til vinvigretten:
16 g. Citronsaft
16 g. Oliven olie
6 g. Honning
6 g. Garam masala (Der findes mange typer, vælg din favorit)
4 g. Hvidløg


Fremgangsmåde:
- Kom skyllet bulgur og gurkemeje i en beholder.
- Hæld kogende vand over, dæk skålen med film, lad det hvile i 20 min.
- Kog de skrabede kartofler i letsaltet vand i ca. 15 min. til de er møre.
- Lad kartoflerne dryppe af, afkøl dem.
- Kog de let skrabede gulerødder i letsaltet vand i ca. 8 min. til de er møre.
- Lad gulerødderne dryppe af, afkøl dem.
- Vendt bulgur, kartofler, gulerødder, radiser, løg og sukkerærter sammen med salt, peber og vinaigretten.
-Inden anretning vend mynte og persille i. 


- Torben

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusinde Tak for din kommentar til indlægget vi glæder os til at læse det og evt. besvare det.