søndag den 8. maj 2016

Dag 6, Page

Så skulle turen gå fra Grand Canyon i solskinsvejer da vi havde booket en tur i Page som var dybt afhængig af at vejret var godt. Vi vågnede så til det helt vilde store snevejr. Da vi tjekkede ud af pladsen sagde den lokale at der plejede ikke at være så koldt deroppe. Hmm tænkte vi, så har vi også oplevet det. 

Vi kørte mod et sted lige udenfor Page som hedder Horseshoe Bend, smukt sted. Det er hvor floden snoer sig omkring en rund klippe ude i vandet (ses på billedet).


Vi kørte så til Page og tjekkede ind på vores tur som skulle gå ned i Antelope Canyon som er sandformationer (men klipper) hvor vandet snoer sig igennem når det løber gennem landskabet. Kommer man en dag hvor det regner er turen lukket da vandet kommer med så høj hastighed at man kan blive kastet rundt derinde og miste orienteringen.
Men heldigvis var der kun lidt støvregn ind imellem og massere sol. Vi blev kørt derude først 10 min på landevej og så 10 min offroad.
Det var et helt fantastisk syn og opleve hvordan solen faldt ned mellem "klipperne", og hvordan gangene snoede sig rundt og snævrede ind nogle steder.
Vi har fået nogle af de mest fantastisk billeder, Guiden var nok den bedste guide jeg og kan vidst godt sige Vi nogensinde har oplevet. Han hjalp med at indstille kameraet efter forholdene og tage helt ubeskrivelige billeder. 

Efter turen, skulle vi så tilbage til vores campingplads (ja her havde vi også gået fra til turen) Pladsen lå ca. 1,4 mil fra opsamlingsstedet, da vi skulle til turen var vi pludselig lidt i tidsnød fordi vi tænkte vi tjekker da lige ind da der var mere end en time til turen begyndte, så benene på nakken og op af Bakken. Hjemturen gik med at vi gik forbi en Diner og købte burger og Millshakes med hjem og spidset i vognen. Det var vel nok dejligt at komme hjem med benene oppe. Det var også blevet til 14.000 skridt idag. 
Det gode ved gå turen var at vi oplevede den omkringliggende natur endnu mere når vi gik end kørte i Camperen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusinde Tak for din kommentar til indlægget vi glæder os til at læse det og evt. besvare det.