søndag den 8. maj 2016

Dag 3, Kingman

Så gik turen først til Calico, som er en spøgelsesby, ret tæt på hvor vi havde overnattet. Byen var bygget udfra en mine, hvor man tidligere havde gravet guld, sølv og andre mineraler. Minen havde så stort et udbytte at der var kommet en hel by omkring den. Meget spændende at opleve og gå i minegangene. 
Derefter gik turen ud af den historiske Route 66, det var vidst lige den mest bumlede stykke af vejen vi havde fundet. Men vi fik kørt på den, og oplevet de ikke længe eksisterende byer der havde ligget på række langs Route 66. Vi kunne tydeligt se hvor alle Dinere og tankstationer mv. havde ligget langs Routen. 

Vi kom ind i Arizona og oplevede langs den lange vej godstogene på siden af os der snoede sig rundt i landskabet. Et fasinerede syn. De var virkelig lange og nogle havde 4 lokomotiver til at trække de vel nok 50 vogne efter sig.

Fremme i Kingman gik der ikke længe før vi begge lå i poolen og blødede op. Skønt. Rigtigt dejligt varmt vejr i Kingman.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusinde Tak for din kommentar til indlægget vi glæder os til at læse det og evt. besvare det.